Skip to main content

Konfirmationsfest

Konfirmationsfest med underholdning

Velkommen i de voksne legebørns rækker – nu skal der festes igennem med alt fra sange, skåltaler, god mad, onkel Jørgens trylleshow – og så selvfølgelig masser af skønne vilde aktiviteter som paintball, rodeotyr, bue & pil, lerdueskydning, langsavning og/eller boldspil.

Eller hvad med at grille på vores bålplads? Alt er muligt på Koldkærgård Ranch og vi vil gøre alt for, at skabe grundlaget for en sjov og skøn konfirmationsfest i naturskønne omgivelser.

Fest i klassisk amerikansk country-style

Koldkærgård Ranch er inspireret af den klassiske amerikanske ranch, hvor hverdag, naturskønne omgivelser og masser af action er en del af hele set-up’et. Vi har indrettet og dekoreret autentisk med tidstypiske remedier fra wild-west perioden, og vi udlåner gerne cowboy-hatte og -støvler, hvis I har lyst til at peppe det hele lidt op med lidt country-style.

I får Koldkærgård Ranch 100 % eksklusivt til jer selv

På Koldkærgård Ranch har i det hele for jer selv. Den store og hyggelige spisestue har plads til op til 70 personer – men kan nemt indrettes til færre pladser. De intime barområder med små borde, lækre lædersofaer, dart, pool, bordfodbold byder på masser af hygge og sjove aktiviteter for legebørn i alle aldre. Derudover har vi to opholdsrum, et bibliotek og et udendørs bålsted, som også kan inddrages til jeres konfirmationsfest.

Paintball og andre aktiviteter gør dagen endnu sjovere

Ranchen byder på masser af action-packed aktiviteter som paintball, lerdueskydning, rodeotyr og meget andet. Vores paintball-bane byder på nervepirrende overraskelser i et naturtro miljø, hvor der hverken er sparet på detaljer eller gear. Paitnball eller en af vores andre aktiviteter er altid et godt udgangspunkt, når konfirmationsfesten gerne må bestå af andet end taler og voksensnak.

Bare kom med gode ideer til jeres konfirmationsfest – vi elsker udfordringer

Vi har lang erfaring med at planlægge fester i samarbejde med vores gæster. Vi hjælper gerne med at svare på alle mulige slags spørgsmål og bekymringer i forhold til den kommende begivenhed – uanset hvor skøre og sære, I tænker de er. Spørg endelig løs, vi har masser af erfaring og vi er altid fulde af gode ideer.

På Koldkærgård Ranch er vi hele tiden med på sidelinjen

Vi hjælper med alt fra indretning af lokaler, dekorationer, borddækning og sammensætning af menu plus planlægning af eventuelle aktiviteter for jer og jeres gæster. Op til konfirmationsfesten er vi løbende i dialog med jer, så vi er helt sikre på, at begivenheden bliver præcis så festlig, som I ønsker den. Og undervejs i løbet af festen står vi selvfølgelighed til rådighed med alt, hvad I måtte ønske.

Slip for bøvlet med at køre hjem – overnat på Koldkærgård Ranch

På Koldkærgård Ranch har vi plads til 38 overnattende gæster. Så når enten I eller gæsterne er trætte, er der ikke langt til sengepladserne fordelt på 1 suite med bad, toilet, køkken og TV, 8 dobbeltværelser med bad og toilet, 6 dobbeltværelser med bad og toilet på gangen samt 1 luksus sommerhus med 4 dobbeltværelser med tilhørende toilet og bad. Derudover kan vi evt. hjælpe med at finde plads i det nærliggende sommerhusområde.

Instagram